Fodspor i sneen

Thorbjørn Maigaard - 31. januar 2010

LOUNGEN: Allehaderos kigger tilbage på en uge i Brøndby IFs historie, der har budt på chikane mod sikkerhedschefen og store interne magtkampe.

Det har på alle områder været en begivenhedsrig uge for Brøndby IF. Ikke så meget på det sportslige område, selvom vi har solgt vores topscorer. Mere på alle de områder, der ikke har med spillet på banen at gøre.

For en uge siden kunne Ekstra Bladet berette om chikane, indbrud og afbrænding af sikkerhedschef Emil Bakkendorffs bil. Og det var nok de færreste, der ikke lige måtte trække lidt på smilebåndet.

Ikke på grund af chikanen naturligvis. Det ville jo være vanvittigt. Men på grund af opklaringen af forbrydelserne. Ifølge Ekstra Bladet havde politiet nemlig ganske enkelt kunne følge gerningsmændenes fodspor i den nyfaldne sne, hen til en lejlighed, hvor de nu varetægtsfængslede sad.

Ikke ligefrem den perfekte forbrydelse. Nærmere en beskrivelse, der leder tankerne hen på Folk og Røvere i Kardemommeby. Så må tiden vise om de har fat i de rigtige eller ej.

Ulven kommer
Afsløringen af chikanen gav ikke så meget turbulens i medierne, som man kunne have forventet. Måske fordi vi har hørt det før. Emil Bakkendorff, Per Bjerregaard, Anders Bjerregaard og Tom Køhlert har alle været ude og fortælle om chikane af den ene eller anden slags.

Senest blev "chikane fra fans" brugt som årsag til Anders Bjerregaards afgang. En begrundelse som der næppe er nogen der tror på.

Da vi så ser en chikanesag, der faktisk indeholder alvorlige forbrydelser, som indbrud og afbrænding af en bil, så løftes der kun enkelte øjenbryn. Måske det er den gamle lære om, at man skal passe på med, at råbe ulven kommer. For den dag ulven for alvor står for døren, så er der ingen der lytter.

Magtkampe
Ekstra Bladets historie om Emil Bakkendorff gav til gengæld anledning til andre spekulationer. For hvorfor valgte nogen i Brøndby at gå ud med historien, mens pressechefen var i Sydafrika?

Samtidig kom den overraskende nyhed om, at den fyrede sportsdirektør Anders Bjerregaard havde været med til at forhandle med Celtic i London. Til sammen satte det nye historier i gang om interne magtkampe i Brøndby.

Magtkampe, der ifølge rygterne udkæmpes mellem det som nogen kalder "det nye" og "det gamle" Brøndby.

Det nye Brøndby er en betegnelse, der dækker over det projekt som Herman Haraldsson lancerede i sin tid i klubben. Det nye Brøndby består, udover af Herman og Kasi-Jesper, angiveligt af en række medarbejdere i organisationen, herunder den kommercielle direktør Ole Palmå.

Det gamle Brøndby, som de kaldes af Hermans tilhængere, skal forstås som Per Bjerregaard og en lang række af hans faste støtter så som Emil Bakkendorff, Benny Winther og en del mindre kendte folk i amatørafdelingen og fonden.

Frank Buch Andersen var i sin tid med til at fyre Herman. Men er med fyringen af Anders Bjerregaard, er han skiftet over og tilhører nu den modsatte fløj.

Konflikten mellem de to parter har angiveligt kørt siden sidste forår og brød ud i lys lue med fyringen af Hermann i sommers.

Det nye Brøndby i angreb
Hvis magtkampen ikke var tydelig før, så blev den det til klubbens traditionsrige juleafslutningsfest for medlemmer og frivillige. Da var det tydeligt, at de to parter ikke var på venskabelig fod.

Det interessante er, at vi primært hører historien fra det nye Brøndbys side. Det skyldes bl.a, at en række internetdebattører, der tidligere loyalt bakkede op om alt, hvad der kom fra Bjerregaard dynastiet, i dag har skiftet side og nu åbenlyst forsøger at miskreditere selv samme Bjerregaard.

Fra dem hører vi historier om en rasende Per Bjerregaard, der sætter alt ind på, at genvinde den fulde magt over klubben og få sin søn tilbage i inderkredsen.

Dermed adskiller konflikten sig fra tidligere magtkampe, som f.eks. den mellem PER og Røsler, ved at det ikke primært er PERs agenda, der formidles gennem et netværk af loyale fans.

Hvordan det ser ud fra "Der gamle Brøndbys" side, ved vi derfor mindre om. Måske skyldes "de nyes" offensiv, at tiden er ved at rinde ud for dem. Generalforsamlingen nærmer sig og så kan PER og fonden få udskiftet de folk i bestyrelsen, der tillod sig at fyre formandens søn.

Den aktive fan
Men hvem skal man så holde med som aktiv fan? Og skal man overhoveder holde med nogen?

Svaret er ikke ligetil.

På den ene side er det nemt at hoppe med på anti-Bjerregaard vognen. Det gamle Brøndby, med Emil Bakkendorff i spidsen, har virkelig behandlet os dårligt. Der er god grund til at tro, at det nye Brøndby vil være langt mere imødekommende overfor den aktive fankultur. Om ikke andet så fordi tifoer og stemning er godt for forretningen.

Man kan også nemt forestille sig, at vi kan få billigere billetter. En forretningsmand som Kasi-Jesper må rive sig i håret over billetpriser, der betyder at vi spiller for halvtomme tribuner i vigtige Europa Cup kampe som dem mod Hertha og Rosenborg. Han er også meget inspireret af Tyskland, hvor lavere billetpriser er med til at sikre fulde huse hver weekend i Bundesligaen.

Omvendt skal man heller ikke være blind for, at det nye Brøndby vil sætte fuld fart på kommercialiseringen og cirkus-iseringen af klubben. Med dem ved roret vil alt være til salg, og vi vil blive mødt af højttaler-styret stemning og pauseunderholdning til den helt store guldmedalje.

Det er også oplagt, at de på sigt vil fjerne opdelingen i A- og B-aktier, hvilket vil gøre vores klub sårbar overfor opkøb. Og det ser vi nu konsekvenserne af i England.

Så uanset om den ene eller den anden part vinder magtkampen, så vil der være brug for en aktiv fankultur, der fortsat holder sig kritisk til tingene.

Til gengæld er det sværere at se hvordan vores ledelse vil bringe os tilbage til toppen. Hvis de har en kurs, så er den svær at følge. Den sætter ikke ligefrem fodspor i sneen.